Fra elektricitetsværk til fjernvarmeværk

Kort efter anden verdenskrigs afslutning, begyndte man at arbejde med nogle af de idéer som havde været i bero på grund af krigen. Idéen om et centralt fjernvarmeværk som skulle forsyne ejendommene i Nørre-Nebel med varme blev taget op. På flere borgermøder diskuterede man muligheden for fjernvarme. Nørre-Nebel by havde igennem en længere årrække et elektricitetsværk, hvor værket udvidelser medførte at megen varme gik til spilde fra et stort kølevandsbassin foran værket. Tanken var at anvende kølevandet fra diselmotorerne til forsyning med varme i visse ejendomme. Forsøget blev gennemført i efteråret 1950, hvor fjervarmeforsyningen fik sin spæde begyndelse i Nørre-Nebel.

Forsøget om fjernevarmeforsyning lykkedes over alt forventning og borgerforeningen gik i samarbejde med elværkets bestyrelse om at gennemføre en varmeforsyning af hele Nørre-Nebel by, som skulle etableres i forbindelse med elværket. Den 1 maj 1951 blev der taget det første spadestik og allerede i september kom der varmt vand i rørene og anlægget var næsten færdigt. I januar 1952 var værket færdig, det var sikret mod uheld og brud på motorer ved at værket havde fået en reservemotor.

Efter de første fem års forløb var fjernvarmen godt etableret. Der blev fyret med brunkul og stenkul, men efter de første fem års forløb indrettede de sig på at gå over til oliefyring. Dette viste sig at være økonomisk korrekt for virksomheden.

I 1962 blev en ny villavej anlagt hvor der blev bygget nye boliger. Det medførte at der skulle nedgraves en ny hovedledning i området samt reparation og udskiftning af de defekte ledningsstykker. På samme tid blev der opstillet en ny kedel og de ældre kedler gennemgik en hovedreparation. For at kunne få alt arbejdet udført med udgravning og nedlægning af den nye hovedledning, blev det delt ud til forskellige firmaer. Flere smede arbejdede i forskellige dele af byen. En smed og varmemesteren gik gennem gaderne med et badetermometer i en lang snor som blev sænket ned i den ene kloak efter den anden for at tjekke temperaturen. Hvis temperaturen viste mere en det sædvanlige var der en mistanke om brud, hvorefter man foretog en opgravning, dette var en langsommelig proces som medførte at nogle af opgravningerne ikke var nødvendige.

Elværket blev til et fjernvarmeværk i begyndelsen af 1964, hvor elværket standsede sin produktion og elværksbestyreren blev ansat som varmemester ved fjernvarmecentralen i stedet. Fjernvarmecentralen overtog elværkets bygninger efterfølgende. Allerede i 1965 blev fjernvarmeselskabet et selvstændigt andelsselskab og varmeselskabets nye navn blev Nørre-Nebel Fjernvarmecentral.

Kedelhuset blev igen udvidet i 1967 og en ny kedel blev anskaffet sammen med en 8000 liter reservetank, så der yderligere var reserve olie til en måneds forbrug. I 1968 fik man endelig bugt med vandspildet, undersøgelsen viste at spildet kun var en kop vand i minuttet som vil sige 150 liter pr. døgn, dette var et særdeles godt resultat. Nogle år senere blev det konstateret at der på fem år blev tilsluttet 31% flere radiatorer.

Efter en del fremgang på værket, kom oliekrisen, så på værket blev der monteret en ny olieforvarmer som muliggjorde brug af en tykkere olie og dermed billigere olie. På grund af oliekrisen var der overvejelse om at anskaffe en ekstra tankkapacitet, da man frygtede et leveringsstop. I 1974 slog standsning af olieleverancerne fra oliestaterne igennem, så varmeprisen måtte forhøjes. Herved blev der indkøbt en ny tank som skulle bruges til reservelager. Året før kom der en lov, der pålagde alle at indskrænke olieforbruget med 25%. Bestyrelsen måtte ud og forhandle med forbrugerne om besparelse på området, men den milde vinter var en stor hjælp til gennemførelse af de påbudte besparelser.

I 1980 blev det besluttet at ansætte en heltidsmedhjælp for varmemesteren. Det blev nu også mere aktuelt, helt eller delvist end nogensinde før at indføre et kulfyr, i stedet for oliefyr. Dette skyldes de høje oliepriser og usikre leverancer, statsafgiften spillede også en rolle. Denne statsafgift var endnu ikke indført på kul. Man besluttede at der hovedsageligt skulle anvendes kulfyring på fjernvarmecentralen. Der blev etableret en 40 meter høj stålskorsten og fyret blev opstillet i værkets nuværende bygning med enkelte ændringer. Dette tiltag blev en stor succes for fjernvarmecentralen. I 1982 blev der installeret en hovedkaloriemåler som gjorde det muligt at få beregninger af kedlens udnyttelse af brændslet. Det vidste sig at der i det forløbne år blev en besvarelse på ca. 1 million kroner ved at køre med kulfyringsanlægget.

I 1986 var værkets hovedopgave at efterkomme kommunens varmeplanlægning, der for Nørre-Nebels vedkommende gik ud på at alle ejendomme indenfor byzone skulle forsynes med fjernvarme fra Nørre-Nebel Fjernvarmecentral inden en ni årig periode. Dette blev udført i sommeren 1986. Kul blev dyrere at fyre med, grundet stigende statsafgift på kul. Statens sigte var at samtlige kulfyrede værker skulle overgå til gasfyring. I 1987 installerede man således en Economiser. Den havde til formål at udnytte røgens temperatur, idet den nedkølede røgen med ca. 100 grader. Dette ville medføre at brændselsforbruget blev nedsat. Samtidigt blev der installeret et filter til røgrensning hvis virkning var, at man nedsatte de faste partiklers antal i røggassen. I samme år arbejdede man på en fuldstændig omlægning af takstsystemet. Dette takstsystem skulle anvendes når alle brugere havde fået installeret kaloriemålere.

Tidstavle

Fjernvarecentralens varmemestre:
B. Chr. Thastrup 1951 – 1965
Harry Jacobsen 1965 – 1985
Per Qvistgaard 1985 – 2013
Thomas Qvistgaard 2013 –

Fjernvarmeselskabets bestyrelsesformænd:
Chr. Frøjk 1951 – 1964
Erik Jessen 1964 – 1979
Thorsten Thygesen 1979 – 1989
Svend Frederiksen 1989 – 1997
Thomas Melgaard Thomsen 1997 – 2001
Hardy Christensen 2001 – 2009
Martin Sandal Nielsen 2009 – 2019
Peder Berg 2019 –